Great Greenland Furhouse

Jeg forsøgte at forberede mig på et liv og et arbejde i Grønland. Jeg studerede læste, spurgte og prøvede at danne mig et billede af det sted og den kultur, jeg skulle være en del af. Men virkeligheden var mere anderledes, end jeg havde kunnet forestille mig.

Naturen var større. Afstandene længere. Infrastrukturen satte helt andre rammer for hverdagen, og arbejdskulturen udfordrede mange af de forestillinger, jeg havde med mig fra Danmark.

Et arbejde i en spændende virksomhed og kultur, hvor opgaven var at skabe udvikling, dynamik og produktivitet i produktionen. Et fokus omhandlede uddannelse af medarbejderstaben, specifikt på buntmagerdelen. Samtidig lykkedes det at danne selvstyrende grupper og implementere en produktionsplanlægning, der har dannet basis for arbejdet på Great Greenland efterfølgende.

Opgaven i produktionen og samarbejdet med enhederne i indhandling, garveri og afsætning af skind, havde fokus på funktionen som som løftestang for fangererhvervet, hvor produktionen af pelse var spydspidsen i markedsføring og afsætning af skind på verdensmarkedet. Alt i alt et virkeligt spændende og komplet arbejde, der har været svært sidenhen at matche. 

Øvelsen i at se, lytte og forstå, før jeg kunne handle blev en del af dagligdagen - og det blev begyndelsen på nogle af de mest lærerige år i mit arbejdsliv – og på en tilknytning til Grønland, som stadig lever i mig.

Jeg havde blandt andet ansvar for:

• Produktudvikling og udvikling af internationale kollektioner
• Udvikling af ny designlinje og kollektionskoncept
• Rekruttering og samarbejde med eksterne designere – bl.a. Bente Houmann Andersen
• At omsætte designerens idéer til produkter, der kunne produceres og sælges
• Koordinering mellem design, produktion, salg og marketing
• Udvikling og strukturering af arbejdsprocesser omkring kollektionerne
• International markedsføring og salgs-/afsætningsaktiviteter
• Messer, præsentationer, kundekontakt og internationale samarbejdspartnere
• Repræsentation af Great Greenland internationalt – bl.a. erhvervsfremstødet i Japan
• Samarbejde mellem organisationen i Grønland og Danmark
• Sparring omkring organisation og de særlige vilkår i en hjemmestyreejet virksomhed
• At få kreativitet, produktion og forretning til at hænge sammen
• Udvikling af det faglige niveau på systuen – gennem uddannelse, faglig stolthed og større ansvar for egen produktion

Forandringsarbejde - når flere virkeligheder skal forenes

Arbejdet i Grønland lærte mig, at en produktionsplan ikke nødvendigvis opleves ens af alle.

I en kultur, hvor livet i høj grad leves i nuet, kan en sjælden dag med godt vejr og muligheden for at tage på fjeldet opleves langt mere nærværende end en ventende kunde og en leveringsdato nogle uger ude i fremtiden.

En væsentlig del af min opgave blev derfor at udvikle det faglige niveau og forståelsen af den enkeltes betydning for helheden – gennem uddannelse, dialog og gradvist større ansvar for egen produktion.

Det handlede ikke om at gøre én kultur mere lig en anden. Det handlede om at skabe forståelse begge veje og finde arbejdsformer, hvor forskellige værdier og virksomhedens krav kunne fungere sammen.

Det lærte jeg

Arbejdet i Grønland lærte mig at navigere i en kompleks organisation med politiske, kulturelle og kommercielle hensyn – og at internationalt samarbejde kræver både kulturforståelse, situationsfornemmelse og respekt for, at mennesker ikke nødvendigvis ser verden på samme måde.

Jeg oplevede, hvor vigtigt det er at kunne bygge bro mellem forskellige fagligheder og interesser. Kreative mennesker og produktionsfolk taler ikke altid samme sprog, og en god idé får først rigtig værdi, når den kan omsættes til noget, der fungerer i praksis. Det kræver struktur – men en struktur, der ikke kvæler kreativiteten.

Jeg lærte også at tage ansvar og træffe beslutninger, når der ikke fandtes en manual, og at repræsentere virksomheden professionelt i meget forskellige sammenhænge – fra den daglige produktion i Grønland til internationale kunder og helt formelle repræsentative sammenhænge.

Og måske vigtigst af alt: At relationer og tillid ofte er lige så afgørende som faglighed.

Det tog jeg med mig

Grønland blev meget mere end et arbejde.

At få lov til at arbejde og leve i den grønlandske kultur satte varige spor i mig – både menneskeligt og professionelt. Jeg lærte at lytte, være nysgerrig og forstå en sammenhæng, før jeg forsøgte at ændre den. Og jeg oplevede, hvor meget tillid, relationer og respekt for forskellige måder at se verden på betyder for et godt samarbejde. 

Jeg forlod Grønland som arbejdssted – men Grønland har aldrig forladt mig...

En klub, der ikke findes...

Der findes en særlig klub for os, der har arbejdet og levet i Kalaallit Nunaat - menneskenes land - Grønland.

Den har ingen bestyrelse, ingen vedtægter og intet medlemskort. Men jeg oplever den stadig, når jeg møder et menneske, der også "har været der".

Der sker noget magisk når samtalen bevæger sig ind i en lille boble af underforståethed, genkendelse og længsel. Man behøver ikke forklare oplevelsen af naturens storhed, afstandene, stilheden, menneskene eller de særlige vilkår, som hverdagen leves og arbejdet udføres under. Den anden ved det allerede.

Jeg traf på et tidspunkt en bevidst beslutning om ikke at vende tilbage for at arbejde i Grønland. Jeg skulle genetablere mit liv i Danmark. Både på arbejdsfronten, men også i venskaber, sammenhænge og rødder.

Men Grønland tog jeg med mig. Og medlemskabet af den klub, der ikke findes, udløber vist aldrig.

Tilknytningen til Grønland sluttede ikke med Great Greenland. Senere vendte jeg tilbage som turguide for Topas Rejser, hvor jeg med udgangspunkt i mit dybe lokalkendskab var med til at udvikle og guide vandreture i Sydgrønland.