Aalborg Tango Festival 2026
FESTIVALENS VISUELLE IDENTITET
Festivalens identitet blev skabt i et samarbejde med AD'er Nick Pedersen, der har udviklet de bærende grafiske elementer der har været brugt i foreningen Tango Aalborg - mange år tilbage. Han indvilligede i at hjælpe med at udvikle en identitet for festivalen, med udgangspunkt i foreningens kendte elementer. Dette resulterede i et forslag til logo, grundelementer, farvevalg og senere et grundlayout til en vifte. Jeg fik ud fra alle disse elementer frie hænder til at lege videre og det overordnede resultat blev godkendt af Nick, inden vi tog det i brug.
Grundelementerne






Fra identitet til kommunikation
Flyer og postkort
Nyhedsbreve
Der blev udsendt 5 nyhedsbreve i alt over en 5 måneders periode. De første nyhedsbreve blev lavet efter princippet "vi asfalterer mens vi kører", da vi havde udfordringer med den valgte mailservice. Vi fandt løbende løsninger og fik ros for vores informationsniveau.
Sociale Medier
Vi brugte primært FaceBook som platform til at fange opmærksomheden hos det internationale tango samfund. Opslag var let genkendelige, delbare og med opdateringsfunktioner, var det relativt nemt at ramme vores målgruppe.
Hjemmeside
Da vi ønskede en international platform, var det nødvendigt at navigere udenom foreningens hjemmeside.
Det danske sprog er en kendt udfordring for udlændinge, hvorfor vi valgte at lave en hjemmeside hvor al information var tilgængelig på engelsk. Siden blev til på basis af frivillige kræfter, hvor et stærkt team på 4 havde et fantastisk samarbejde;
Program, præsentation af kunstnere, sponsorer, venues blev sat op af webmaster i samarbejde med "det kreative team". Sidst men ikke mindst, blev der til lejligheden udviklet et tilmeldingsmodul af et medlem, der af profession er IT-udvikler. Modulet gjorde det nemt for både deltagere og administratorer at bevare overblikket. Tilmeldingsmodulet er pt. hvilende, hvorfor der ikke er link til denne side.
Give Aways
Vi ønskede at give deltagerne på festivalen et minde med hjem, og der er 3 ting der altid er aktuelle når man mødes i dansen;
Man har sine sko i en separat skopose af stof, man mangler altid en vifte og det er altid svært at finde lige netop ens eget glas.
Med dette satte vi gang i en gruppe - der skulle producere skoposer og indhold til alle deltagere.
Vi ser poserne "ude i verden", og de har en enorm signal værdi.








